En revolution rammer det danske spillemarked den 1. januar 2011, når den nye spillelovgivning træder i kraft og åbner døren til Danmark for alle bookmakere, der finder det tilstrækkeligt attraktivt.

Det store spørgsmål er: Hvem bliver vinderne og taberne i det store spil? Vil bookmakerne synes, at det er ulejligheden værd at betale gebyr for at operere i Danmark, hvor man er underlagt en række restriktioner og skal betale afgift til staten i forhold til sin omsætning? Og hvad med spillerne, som i spænding kan sidde og vente på at se, hvilke selskaber der vil satse på det danske marked fremover, og som kan blive ramt på pengepungen af den forventede lavere tilbagebetalingsprocent hos bookmakerne i forhold til i dag på grund af de øgede omkostninger?

Den nye liberale spillelovgivning markerer også enden på Danske Spils monopol på det danske marked – et monopol der i høj grad er blevet udhulet de seneste år af internetbookmakerne – så også for den gamle tipstjeneste banker de nye tider nu for alvor på døren.

Vi har taget en snak med Danske Spils informationschef, Thomas Rørsig, om konsekvenserne af den nye spillelov, og han mener, at der venter flere fordele for spillerne.

- Man skal ikke frygte det. Jeg tror, at man skal glæde sig, for det vil formentlig give adgang til et endnu større spiludvalg målrettet til det danske marked, lige som der kommer mere ordnede forhold, siger han med reference til de regler, som bookmakerne skal underkaste sig på det danske marked.

Loven er således blandt andet intenderet til at beskytte spillere ved at sikre, at spil udbydes på en ”rimelig, ansvarlig og gennemsigtig måde”, lige som den skal ”beskytte unge eller andre udsatte personer mod at blive udnyttet gennem spil eller udvikle afhængighed af spil”.

Op til 100 aktører

Hos Danske Spil* forventer man ifølge Thomas Rørsig mange aktører på det danske spillemarked – formentlig mellem 30 og 100, hvor af nogle formentlig vil falde fra igen. Det er endnu uvist, hvor mange der vil søge om licens, men lempede regler i forhold til det første udspil gør det potentielt attraktivt for mange spiludbydere – ikke mindst for nuværende udbydere med interesser på det danske marked men eksempelvis ventes det også, at flere mediehuse vil forsøge at komme ind på markedet. Gebyrets størrelse bliver afhængig af selskabets spilleindtægt og vil som minimum udgøre 50.000 kroner om året, hvortil kommer en afgift.

Trods udsigten til mange aktører på markedet har Danske Spil* alligevel ønsket denne udvikling.

- Vi har selv ønsket og bakket op om en liberalisering af markedet. Alle kan se, at lovgivningen ikke bliver overholdt i dag, og vi glæder os til at spille på samme bane som konkurrenterne efter 1. januar. Liberaliseringen vil sikre et fælles regelsæt for alle, siger Thomas Rørsig med henvisning til ikke mindst den massive annoncering i danske medier fra udenlandske bookmakere, selv om det er forbudt ifølge dansk lovgivning. Fra de danske mediers side har man derimod argumenteret for, at dansk lovgivning på området er i strid med EU-regler.

Danske Spil* forventer som en naturlig konsekvens af de nye regler, at Spillemyndigheden under Skat fremover vil gribe ind over for eventuel annoncering for spiludbydere, der ikke har licens i Danmark.

Venter vækst i omsætningen

For Danske Spil* udgør liberaliseringen af markedet en oplagt mulighed for at øge omsætningen - ikke mindst fordi man får adgang til at udbyde poker og casino, mens man bevarer sit monopol på bingo, heste, skrabespil og ikke mindst lotto. Dertil kommer, at bookmakerne må forventes at få svært ved at undgå at sænke tilbagebetalingsprocenten på grund af de øgede omkostninger ved at operere på det danske marked, og dermed er den afgørende konkurrencefordel i forhold til Danske Spil* væk.

Det gamle spilmonopol har ellers gennem de seneste år været under stigende pres fra de udenlandske bookmakere, som siden slutningen af 90'erne har mangedoblet deres omsætning, og selv om det samlede spilmarked også er vokset markant, så har det været med til at udvande Danske Spils muligheder på området for vidensspil, hvilket også er fremhævet i bemærkningerne til det lovforslag, der blev vedtaget i sommer:

”Samtidig falder overskuddet fra Danske Spil* langsomt – det overskud som fordeles til velgørende formål,” lyder det blandt andet.

- Vores omsætning har været nogenlunde status quo, men bookmakerne har selvfølgelig gnavet sig ind på grund af prisfordelen til deres side. Jeg tror og håber, at liberaliseringen vil give os større markedsandele, men konkurrencen bliver benhård, siger Thomas Rørsig om udviklingen.

Tipsmidlerne beskyttes

Tipsmidlerne er selvfølgelig også et centralt emne i forbindelse med den nye lovgivning, og det bringer naturligt en gammel diskussion på bane om, hvorfor det er Danske Spils og bookmakernes kunder, der skal understøtte det danske idræts- og foreningsliv.

Er den nye lovgivning ikke bare en kreativ måde at beskytte tipsmidlerne?

- Jo, det står jo også næsten i loven. Selvfølgelig er det også det, siger Thomas Rørsig.

Men hvorfor skal spillerne finansiere foreningslivet?

- Politikere er jo kreative, og logikken ligger ikke andre steder end i traditionen. Man ved, at der er penge at hente, siger han.

Sådan har det i øvrigt altid været siden etableringen af Dansk Tipstjeneste tilbage i 1948. Det skete ikke mindst efter pres fra idrætsorganisationerne, som derigennem fik en solid finansieringskilde.

Konstruktionen er i øvrigt langt fra unikt for Danmark, selv om der er stor forskel på, hvordan spillemarkedet er indrettet og reguleret rundt omkring i Europa og i øvrigt også i resten af verden.

De forskellige traditioner er også en væsentlig del af grunden til, at Thomas Rørsig forudser problemer med at vedtage en fælles europæisk lovgivning på området, selv om nogle eksperter har kaldt på det for at sikre en fælles europæisk kurs på et område, hvor mange lande i øjeblikket afprøver forskellige modeller for at sikre en form for kontrol trods internettets pr. definition ukontrollerbare natur.

- Jeg tror, at der kommer en fælles europæisk lovgivning på et tidspunkt, men de forskellige landes modeller er så forskellige, at det nok ligger en del år ude i fremtiden. Det er en hvepserede at stikke hovedet ind i, siger informationschefen med et smil.

Som modpoler fremhæver han Englands mange private udbydere over for traditionen med store statslige organisationer i eksempelvis Danmark.

Med hensyn til den nye lovgivning fra 1. januar bliver Danmark i øvrigt en slags testområde. Ifølge Thomas Rørsig bliver udviklingen således fulgt ekstremt tæt fra nabolandene.

- Den danske model bliver fulgt med stor interesse i det øvrige Skandinavien, fordi det er en ny model, der ikke rigtig er afprøvet andre steder, forklarer han.

Martin Rasmussens interview med Thomas Rørsig har også været bragt i Lørdags-Avisen i Køge.